Apartheid og armsved

Af Peder

Dette er affotograferet efter en ægte spritstencil (den dufter stadig svagt, en lugt man ikke glemmer) som hang på den store opslagstavle på Nakskov Gymnasium. Tavlen var fyldt med skriverier, for og imod Bertelsen og hans gymnastikhold og deres rejse til Sydafrika.

I min familie spiste vi min mors og min mormors hjemmelavede marmelade – jordbær, solbær, hyben, brombær. Og så var der lige appelsinmarmeladen. Der købte min mor “Koo”. Problemet med den er at den er lavet i Sydafrika – hvordan den kom gennem handelsblokaderne ved jeg ikke – men de havde den i Ismejeriet i Nygade, måske også i Irma.

Niels Erik Bertelsen satte Nakskov på landkortet som træner for det lokale redskabsgymnastikhold og han var desuden en overgang landstræner i samme disciplin. Nå ja, så var han også vores gymnastiklærer.
I foråret `77 valgte Bertelsen at tage imod en invitation til et stævne i Sydafrika med deltagelse af 3 Nakskovgymnaster, heriblandt Berthelsens to sønner Henrik og Niels Jørgen. Mange andre gymnaster havde afstået fra at deltage og helt klassisk var der en intern strid i idrætsforbundene om hvordan man håndterer sport og politik.

Det var en lækkerbisken som ikke kunne gå ubemærket hen. Ud over at Bertelsen var lærer på gymnasiet gik flere af hans gymnaster der også og endnu bedre, de var nok mere til de “sorte” (i dag ville vi nok sige de “blå”) i Konservativ Ungdom. Det hører med at Bertelsen, som alle der ville være noget i byen, var socialdemokrat.

Jeg husker at min gode medredaktør Sten, som elskede sport (som tilskuer) og politik havde travle dage ved duplikatoren og opslagstavlen. Det hele endte vis i en underskriftsindsamling, ja rettere to, for der var både en imod og en for at det var uorden at deltage.
Selv om vi havde ret, ved at være imod, så var der overvældende opbakning – 80/20 til Bertelsen og hans drenge. Det kunne man læse – ikke i Dionysos – men i Folketidende den 12. marts 1977.

Jeg havde ikke særlig stor respekt for Bertelsen som idrætslærer. De fleste timer, sådan husker jeg det, var han enten ikke til stede, eller han var der de første 10 minutter og satte os i gang med et eller andet hvorefter han forsvandt. På sin vis var det fint nok, så kunne man selv dosere de fysiske udskejelser.

Jeg må dog sige, at jeg som pensionist har gjort mig det til en vane at lave 7-10 minutters gymnastik hver dag efter morgenmaden. Øvelserne jeg laver ligner ret meget dem vi lavede når vi varmede op dengang i slut 70`erne, måske med enkelte tilføjelser.

Og så køber jeg med stor fornøjelse stadig “Koo” – dåserne er mindre, men smagen den samme!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

seven + 1 =

The maximum upload file size: 256 MB. You can upload: image, audio, video. Links to YouTube, Facebook, Twitter and other services inserted in the comment text will be automatically embedded. Drop files here