Nakskov farveltur

Af Sten

Denne artikel har tidligere været bragt i 3y/1979’s klasseblad Superstud forud for vores 40 års studenterjubilæum. Jeg var næppe den eneste, der sjældnere og sjældnere kom til Nakskov, og som på et tidspunkt sagde (næsten) helt farvel. Hvis du har tilsvarende oplevelser, så send os gerne et indlæg eller skriv en kommentar 😊

Min mor døde i sommeren 2014, og min far var død et par år før. Da mine forældre stammede fra Århus, og mine søskende efter gymnasiet, ligesom jeg, skyndsomt forlod Nakskov til fordel for de mulige udskejelser i København, var der derefter ikke nogen familie tilbage i byen, og jeg vidste derfor, at min mors bisættelse også ville være et farvel til Nakskov.

Så jeg fandt det passende at tage den store goodbye-to-all-that-jazz tour rundt i byen og lige gense min barndoms og ungdoms steder, og sige ordentligt og helt farvel til dem.

Passende udstyret med kamera begav jeg mig derfor afsted fra Birkevænget. Første stop – udover et hurtigt kig til min gymnasiekærestes forældres daværende hus på Bregnevej – blev naturligvis Stadion.

Her havde jeg, inden jeg startede i gymnasiet, tilbragt ufatteligt meget tid med at se alle NBs hjemmekampe – ikke kun førsteholdet, men også 2.- og 3. holdet, og sågar kvindeholdet. Der var mange gode minder – fx 2. holdets 17-1 sejr over Bandholm, der røg på forsiden af Politikens sportstillæg, fordi den størrelse sejr lige akkurat gav oprykning til Danmarksserien, og nogle fandt det lidt underligt, at Bandholm kunne tabe så stort… Men selvfølgelig først og fremmest divisionskampene med ”røde Kurt”, ”tjavs” (Kurt Ottosen), Ivan Lykke, Finn Alfred, og hvad alle de andre gode spillere nu hed.

Så jeg gik lige en tur op på min faste plads på tribunen, midt for på første række, og en runde om banen – helt i ånden fra efter en af studenterfesterne, hvor runden også blev taget af en lidt større flok ”kontrollører”.

Næste stop var selvfølgelig barndomshjemmet, Bregnevej 39, som mine forældre var flyttet fra en del år tidligere. Nogle af jer kan måske huske, at min mor i nogle år, et par dage før juleaften, serverede gløgg og æbleskiver til os dér.

Jeg fortsatte ned ad Bregnevej, til hjørnet af Svingelsvej, hvor det store ”indkøbscenter” lå i min barndom: Slagter Larsen (”Leverpostej? Så gerne, skal det være den franske eller den grove?”), Kurts Marked på den anden side med lidt købmandsfornødenheder, og ved siden af Kurt lå ”Jødemutter”s lille ishus – her afleverede min mor også tøj til rulning. Men så hun, at man købte is hos Kurt i stedet for hos hende, så var det ikke sikkert at hun ville rulle for en…

Ind ad Svingelsvej, og op forbi banen, hvor min tålmodige far lørdag efter lørdag tog mig op for at se på tog, da jeg var barn. Og hvor der dengang var en helt anden betjening – når min farmor og farfar kom fra Århus, så kunne vi hente deres kufferter dér, i ”Bagageudleveringen”. Ja, det var tider, hvor man ikke selv skulle slæbe….

Så ned forbi Roki (”Der er plads ved kasse 2”), og en tur ned i det gamle gymnasiums gård, hvor jeg hver morgen parkerede knallerten (der var jo lang vej ud til Bregnevej via Blegen, så cykel kom nødigt på tale …).

Derfra et kig op til vinduerne i datalokalet ved nr. 18, hvor jeg tilbragte størstedelen af mine ledige stunder i 1. og 2. g.

Derefter videre ned mod Torvet, hvor busten foran kirken af jeg-ved-ikke-hvem denne dag pegede den rigtige vej – men det var vist også mest i nattetimerne, at den blev vendt og drejet.

Og selvfølgelig et kig mod Kælderen, vores faste opholdssted fredage og lørdage aftener, med øl, deller og friturestegte camenberts. Inden vi gik bag om hos bageren og købte morgenbrød. Trist at den ikke eksisterer mere.

Det gør Goose Pub til gengæld, her blev mangen en oldtidskundskabstime tilbragt i behageligt selskab med en flippermaskine og et par enkelte øl.

Videre igennem Sønder-gå-gade, og derefter forbi det der dengang var et pænt sted, Hotel Harmonien og Guldhornet.

Og overfor det arresthuset, hvor vi optog nogle af scenerne til Røde Tomats berømmelige film, og hvor Peter er filmet i en af cellerne, som vi fik lov til at låne.

Så op mod Østre Boulevard, først forbi dér hvor Børsen lå, og hvor min far tog mig med op så han kunne få en øl, og jeg kunne spille på enarmet tyveknægt. Senere kom jeg mere overfor, i pølseboden…. Men Østre Boulevard 8, hvor min far havde kontor som assurandør i Baltica, og hvor han også tog mig med ind hver lørdag, så jeg kunne fornøje mig med stempler og regnemaskiner, mens han så posten igennem.

Så i bilen ud forbi først Stormarksskolen, og derefter Skolevej, hvor min far ejede nogle udlejningsejendomme, inden jeg derfra tog ud på Hestehovedet og spiste aftensmad hos Elin (som vi jo kendte så godt fra Kælderen). Med udsigten udover halvøen, hvor jeg havde gået så mange gange med min puddelhund Pelle og mine forældre, var det tid at sige endeligt farvel til min barndoms- og ungdomsby. Lidt vemodigt, jo da, men fint at have fået sagt Nakskov ordentligt farvel.

På vejen tilbage til København lige et smut til Kragenæs havn, for det var Femø Jazz tid, så jeg skulle lige snuse lidt af den gamle stemning i havnen, med festivalgæster, der skulle med færgen.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × 5 =

The maximum upload file size: 256 MB. You can upload: image, audio, video. Links to YouTube, Facebook, Twitter and other services inserted in the comment text will be automatically embedded. Drop files here