Femø Jazz

Af Sten

I sommerferierne var vi mange, der troligt tog færgen (med de berømte/berygtede færgebånd) til Femø Jazz i starten af august. Fire dage med masser af jazz-musik, var det ikke lige hvad, gymnasieungdommen drømte om?

Nej, det var det for mange bestemt ikke – heller ikke for undertegnede. Men stemningen, øllerne, hampmarkerne, middagene på Femø Kro, det sociale, pigerne – det trak. Uanset om man var til jazz eller ej.

At man efterhånden lærte at værdsætte den glade New Orleans jazz er så en anden sag. Der var absolut nul procent avantgarde-jazz på Femø – og tak og lov for det.

Til gengæld var der den legendariske søndags-formiddags jam-session, hvor Ejgil Grønholt med sin berømte fluesmækker på allerbedste vis dirigerede de musikere, det var lykkedes at komme op så tidligt. Og vi andre så til – et skurtag bagved var en god siddeplads med overblik.

Van Dango, med Anne-Grethes fantastiske stemme, var et af mange faste indslag på festivalerne. Med Dølle på vaskebræt. Jeg husker en sen nat, da Van Dango havde været sidste band og havde spillet sit sidste ekstranummer, og vi blev ved med at klappe på mere. Resten af bandet kunne/orkede ikke mere – men Dølle kom ind og gav en halv times ekstranummer, solo på vaskebræt!

Ellers kan det være svært at huske ret meget, for vi lå i øl fra vi kom, typisk om torsdagen, til vi tog hjem igen søndag nat eller mandag formiddag.

Jeg kan dog sakse lidt fra en beretning fra Femø Jazz 1979, der blev bragt i 1979-3y’s blad Superstud, om en søndag formiddag:

“Dagen startede dejligt med en enkelt øl eller to i teltet. Derefter gik vi op til jamm’en på pladsen. Alt startede såre uskyldigt med endnu en enkelt øl – men P kunne ikke få nok øl, hvilket resulterede i en gevaldig brandert for alle implicerede. Dette medførte, at P kravlede op på et skurtag lige bag musikerne. Da han umiddelbart efter den hårde opstigning (nedfald 3 gange) blev temmelig trængende, og ikke turde kravle ned igen – ja, hvad skulle den stakkels dreng så gøre? Jo han valgte at urinere ned over publikum, da han åbenbart ikke ville gå glip af den i øvrigt glimrende musikoptræden.

Uden nærmere påviselig grund blev P derefter blidt men bestemt bortbefordret fra det famøse tag af et par ret intolerante personer. Herefter kravlede vi andre tre op på taget med en enkelt kasse øl i håb om, at P ikke kom igen.”

Herefter følgerne en rigeligt eksplicit beskrivelse af forskellige initiativer mhp. nærkontakt med det modsatte køn – det skal ikke gentages her. Men få steder har det gamle slagord om “øl, fisse og hornmusik” været en mere passende beskrivelser end for netop Femø Jazz.

Nåh ja, og så var der jo også kvindelejr på Femø, der de år lå lige op til jazz-campingpladsen. Kun afhegnet med reb. Men der var absolut ingen fraternisering, for der var meget resolut handling fra kvindelejren, hvis nogen forsøgte at overskride grænsen. Det fik alle hurtigt respekt for. Og det var fint, for det var nødvendigt. (Men helt undgå at vi lige kiggede lidt ekstra indgående og nysgerrigt, når de badede fra stranden, det kunne de ikke…)

Nedenfor er der stemningsbilleder (taget i 1983 – for Femø Jazz blev en tradition som fortsatte også efter gymnasietiden). Det er tydeligt, hvad forplejningen bestod af. Og at der blev gjort kål på den med en vis hast… Bemærk dog det lille ensomme franskbrød på et af billederne – vi fik faktisk en smule fast føde!

  

     

0 kommentarer