Af Peder

Når jeg tænker tilbage, så var der ganske godt gang i musiklivet i provinsbyen og jeg tror min livslange glæde ved at opleve livemusik blev grundlagt i de år. Om vinteren var der musik i Teisens Gård, skiftevis Visevers og jazzmusik. Jeg kom mest til folkemusik og husker f.eks. Poul Dissing og Sebastian, men også The McCalmans. Om sommeren var der rock i Lienlund, husker bl.a. Hos Anna og Shit og Chanel. Og ikke at forglemme – Femøjazz.

På gymnasiet var det især Gymnasieforeningen der arrangerede festerne og som medlem af bestyrelsen med ansvar for “kassen” var det bl.a. min opgave at sørge for at der var købt nok øl, vand og chips. Nogle stod for booking. Andre igen (typisk en af de kvindelige medlemmer) havde til opgave at overtale en lærer til at tage vagten (tak til Mogens Vestergaard som ikke kunne sige nej). Vi havde alle en tjans i baren, sørgede for orkesteret, pyntede op og ryddede af.

Vi havde mange forskellige bands der spillede i de år, lige fra de lokale Heaven og Travelling Band til datidens nationale toporkester. Budgettet og manglen på 360V på Aulaens scene satte dog naturlige begrænsninger. F.eks. have vi ikke strøm nok til Bifrost.

En af de skiver jeg stadig lytter på i dag er “Storbyens små oaser”. Mange af den LPs numre fyrede CV Jørgensen af på en mindeværdige aften, med en veloplagt Ivan Horn på guitar. Jeg husker at CV spillede så højt, at vi var nødt til at skrue lidt ned – det var før nogen tænkte på ørepropper.

Ved et karneval havde jeg i et sidste øjebliks desperation fundet på at klæde mig ud som Glistrup i sit ligklæde. Jeg lavede selv en maske af papmache over en ballon og så var det ellers bare et gammelt lagen med lidt rød maling! I pausen overtalte bandet mig til at give dem masken mod at love, at den ville komme med på coveret til deres kommende LP. Hvor naiv kan man være? Bandet hed Taurus, forsangeren var en ung Steffen Brandt og et par år efter skiftede de navn til TV2.

Ovenfor: Taurus

Orkestrene holdt normalt til i et klasselokale før og efter deres sæt. Men Bazar med stjernebesætningen bestående af Flemming Quist, Peter Bastian og Anders Koppel synes det var sjovere at holde pausen under Aulaens scene. Der blev snakket, drukket øl og røget joints og luften var endog meget tæt i det lille lokale selv om røgen steg op gennem sufflørhullet. Det var nær endt med at de glemte at spille sidste sæt.

I 1978 var jeg Deres udsendt for Dionysos til Roskilde Festival – min første egentlige festival. Her var et overvældende udbud af danske navne, Jukka Tolonen fra Finland som jeg stadig hører, og helt suverænt: Bob Marley and The Wailers, som var igang med deres Babylon by Bus turné (på dobbelt LP’en kan man høre jeg klapper)

Så selv om Carl Ole Olsen, CO2, gjorde et ihærdigt forsøg på at lære os noget om opbygning af musikken på udvalgte numre fra Pink Floyd og Jethro Tull eller danserytmerne i Lanciers, så var det andet steds inspirationen kom fra.

Jeg holdt meget af fællesskabet i forbindelse med at arrangere gymnasiefesterne og senere var jeg i mange år frivillig på Roskilde Festival, bl.a. med servicering af teatergrupper. Det trækker stadig i mig og jeg håber, når coronatågerne letter, at få mulighed for at komme ind i foreningslivet på Vestegnen som aktiv frivillig.

Skulle det lykkes, og kommer Steffen Brandt forbi, så vil jeg nu afkræve ham en forklaring på hvor min Glistrupmaske blev af?