Endnu et lille digt, denne gang skrevet ovenpå veloverstået 60-årsdag:
Langt eftermiddagskig fra klitten
mod det store blå hav
Lidt eftertanke
Ret godt tilfreds med livet
og hæderligt tilfreds med mig selv
Har som Skousen fået en bid af det hele
og bliver ved med at bide
Nye strejf af dråber, som Kim sang,
måske hele regnskyl i horisonten
Hvem ved?
Ole Thestrups Rose ligger i bagagen
som meget andet, revl & krat
Tak til alle, der krydser mit spor
for at være jer
I er ved gud ikke altid alle lige nemme
men uden gik det jo ikke
Nåh ja
måske er jeg heller ikke altid lige nem
men øver mig stadig, sådan lidt i det skjulte
Og giver den stadig en skalle
– indimellem –
når civilisationens fernis
bliver alt for tynd
og dumhed og grådighed råder for uforstyrret
Så er det godt at få klar luft i lungerne
fra de store, der skærer ind til benet
Munch & Ibsen & von Trier & konsorter
Og alligevel, så er det at verden er til
så smukt og forunderligt
at dagens overdøvende strofe oftest bliver
Sikke’n dejlig dag det er i dag!
0 kommentarer